Kulbro View
 
 
4.-FSC_FullBrandmark_TM_RGB_White.png
 
 
 

KULBRO VIEW

 
Kulbro View1.JPG

Hvad har vi gang i?

FSC Danmark og initiativgruppen for udviklingen af Aarhus’ sydhavnsområde, kendt som Kulbroens Venner, har bygget en udsigtsplatform på den gamle kulbro i Aarhus's sydhavn sammen med en række engagerede leverandører og byggevirksomheder, som har fået navnet Kulbro View. Udsigtsplatformen blev åbnet i medio august 2017, og den står nu som et af de flotteste udsigtspunkter i Sydhavnen. Platformen vil bestå i minimum et år.

Platformen er bygget af ikke mindre end 17 forskellige FSC-certificerede tropiske træarter. Blandt de 17 arter er flere, som vi kender rigtig godt, men også en hel del mindre anvendte og kendte arter i dansk byggeri og øvrig træproduktion. Fælles for dem alle er, at de er på markedet, har rigtig gode egenskaber og via FSC bidrager til bæredygtig udvikling i troperne.

 

Om Kulbro View

- Sted: Kalkværksvej, 8000 Aarhus C

- Bygherre: FSC Danmark

- Arkitekt: Thomas Lillevang

- Rådgivende ingeniør: WH-PlanAction

- Entreprenør: Lund & Staun (FSC®-C127979)

 
 
“Det vigtigste, vi har lært, er nok, at der findes rigtigt mange træarter, som vi praktisk talt aldrig hører om herhjemme – men som har et stort potentiale i den danske byggebranche,”
— Henrik Staun, Lund & Staun
 
DSCF7174.JPG

Hvorfor gør vi det?

Projektet skal bruges som inspiration til den igangværende projektkonkurrence om udviklingen af kulkransporet som permanent sammenhængskraft i Aarhus' Sydhavnskvarter, der både rummer erhverv, byliv og mangfoldighed.

Herudover skal projektet præsentere bæredygtigt tropisk træ som et fantastisk byggemateriale og fortælle historien om træs bidrag til bæredygtig udvikling i de tropiske egne. Det er vores mål, at planen for kulkransporet indebærer en varieret brug af FSC-certificerede træarter, tropiske som ikke-tropiske.

Kulbroens Venner og FSC Danmarks vision er, at den gamle kulbro forvandles til en ikonisk gangbro, der kan fungere som bindeled mellem det ”gamle” Aarhus og den nye bydel i Sydhavnen startende i det nye beboelsesområde Frederiks Plads på den anden side af kulbroen. Dette projekt bliver betegnet som Aarhus’ svar på New Yorks High Line.

 

 

Underkonstruktion: Louro Vermelho, Piquia, Uchi Torrado, Massaranduba, Bilinga og Azobé

Belægning: Garapa, Muiracatiara, Pakuli, Guariuba, Jutai, Cumaru og Bangkirai

Rækværk: Angelim Vermelho, Jequitiba, Jatoba og Okan

 
 
 
 
 
 
 
 
 

©Thomas Lillevang

 

 
 
 
 
kulbroen_view_lab_august2017_thomaslillevang-1.jpg

Hvem står bag?

Følgende virksomheder/organisationer har støttet opførelsen af udsigtsplatformen:

Kulbroens vennerGlobal TimberLund & StaunXL-BYG a.m.b.a.
NCCTracer, StarkWood-ways.comWennerth Wood TradingCicon
Gert Skyt InternationalInternational Timber Trading, og Keflico.

Opførelsen af platformen er desuden støttet af European Sustainable Tropical Timber Coalition (STTC) og Aarhus Kommune.

Læs mere om FSC Danmarks netværk for tropisk træ, som var med til at gøre projektet muligt.

 
 
 
 
 

© Kulbroens Venner

 
BROEN _ Foto Kulbroens Venner.jpg